Om ‘Job Uden Konflikter’

Hjemmesiden er udviklet af CERTA Intelligence & Security med økonomisk støtte fra Velliv Foreningen.

Med ’Job Uden Konflikter’ ønsker Velliv Foreningen og CERTA, at give ledere i danske private små og mellemstore virksomheder bedre forudsætninger for at forebygge og håndtere konflikter, som involverer ekstern vold, trusler eller anden krænkende adfærd. Selv en lille indsats kan skabe en tryggere hverdag for de ansatte, hvilket kan betyde færre sygedage og bedre forudsætninger for at sikre en konkurrencedygtig virksomhed, der kan skabe vækst for sig selv og for Danmark.

Velliv Foreningen arbejder for at fremme mental sundhed i Danmark for erhvervsaktive og for ældre i overgangen til pensionstilværelsen. Dette gøres blandt andet gennem finansiering af almennyttige projekter.

CERTA Intelligence & Security er en efterretnings-, analyse- og sikkerhedsvirksomhed, hvis kerneydelse er løsning af sikkerhedsmæssige problematikker, der har betydning for virksomheder og organisationers forretning, værdier, medarbejdere og omdømme. CERTA råder over researchere, analytikere og rådgivere med ekspertise og erfaring fra den akademiske verden, politiet og arbejdet med konflikthåndtering.

Kontakt CERTA for mere information:

CERTA Intelligence & Security A/S
Kalvebod Brygge 39-41
1560 København V
jobudenkonflikter@certaintelligence.com
(+45) 70 27 37 47

ANONYMITET OG SIKKERHED

Testen ‘Job Uden Konflikter’ kan tages anonymt. Det er således ikke påkrævet at dele navn, adresse, e-mail, telefonnumre eller andre informationer, der kan henføres direkte til en virksomhed eller en person.

Besvarelser trækkes løbende ud af onlinesystemet og lagres uden for dette. Når besvarelser trækkes ud af onlinesystemet, sker dette uden tilhørende sporbare informationer om brugeren, såsom IP-adresser eller tidsstempler.
Data genereret i ‘Job Uden Konflikter’ ejes af CERTA Intelligence & Security. Data vil alene blive delt med tredjepart i forskningsmæssig sammenhæng. Data vil alene blive delt med tredjepart i anonymiseret form.

COOKIES

GRATIS webinar om vold, trusler og krænkelser på arbejdspladsen

Nu er der åbnet for tilmelding til en række webinarer for ledere og AMR/TP i private virksomheder omhandlende
forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret vold, trusler og krænkelser.

Klik her for at tilmelde dig begivenhederne på Facebook eller på LinkedIn